“Vi har et ansvar over for vores medarbejdere, deres familier og vores kunder om at skabe en sikker og sund arbejdsplads. Gennem vores sikkerhedsportal investerer vi i vores medarbejderes velfærd og viser, at deres sikkerhed er vores højeste prioritet. Nedrivningsbranchen behøver ikke at være farlig, og sammen kan vi bevise det. Husk altid, at sikkerhed starter med dig.”
Lasse Hockerup, adm. direktør
Er du klar?
Hos LH Hockerup A/S er vi fokuseret på at sikre dig et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi har derfor udformet en række politikker og regler, som det er væsentligt, at du kender for, at du kan arbejde hos os. Primært for din egen skyld, men også for dine kolleger og andre samarbejdspartnere, der arbejder på pladsen.
I de efterfølgende videoer vil vi gennemgå de ting, du skal vide. Efter hvert afsnit skal du gennemgå en test for at vise, at du har forstået reglerne.
God fornøjelse!